Velkommen til Inerisaavik, Institut for Uddannelsesvidenskab

 

 

Institut for Uddannelsesvidenskabs hovedopgave er at understøtte den enkelte elevs kompetenceudvikling i henhold til Atuarfitsialak - folkeskolens formål, samt give børnene en ballast til at begå sig i det grønlandske samfund og i det globale samfund i det hele taget.

 

Derfor er det vigtigt, at uddannelsessystemet og den enkelte lærer honorerer de krav, som samfundsudviklingen medfører i forhold til lokale forhold og Hjemmestyrets målsætninger.

 

Inerisaavik tilbyder i den forbindelse en lang række kurser og efter- og videreuddannelser til såvel lærere, pædagoger og ledere som til andre, som beskæftiger sig med undervisningssektoren.

 

Disse kurser og uddannelser søger at dække folkeskolens fag og fagområder, og endvidere fokuseres der fortsat på udviklingen af forskningsbaserede principper for effektiv undervisning og pædagogik.

 

Inerisaaviks mange konsulenter samt eksterne lektorer og professorer varetager disse opgaver.

 

På sigt er det hensigten, at Inerisaaviks forskningsafdeling skal initiere forskning indenfor de udbudte uddannelser. P.t. udgør disse: Akademisk diplomuddannelser, Masteruddannelser samt Kandidatuddannelser.

Følg linket her for at læse mere om de forskellige kurser og uddannelser

 

 


Evalueringsafdelingen er en af instituttets afdelinger. Her varetages udviklingen af redskaber til brug for den interne evaluering og for den eksterne trinevaluering på yngste- og mellemtrinnet. Derudover opbygger afdelingen en administrativ skole- og uddannelsesdatabase med henblik på statistik, analyse, dokumentation og information.

Følg dette link for at komme til Evalueringsafdelingens egne sider

 

 

 

 



Udover at tilbyde kompetenceløft via kurser og uddannelser er Inerisaavik også et ressource-center for lærere, andre undervisere, studerende samt andet pædagogisk personale.

 

Vi servicerer disse med hensyn til vejledning om materialesøgning og -valg samt rådgivning om undervisning. Endvidere tilbyder vi pædagogiske kursus-eftermiddagsforløb samt forskellige former for låne- eller købeservice: Udlån af alle former for uv-materialer og Av-udstyr samt salg, kopiering eller lån af film.

Følg linket her for at komme til materialesamlingerne i Atorniartarfik

 

 

 

For at skabe et mødested for den grønlandske uddannelsesverden, har Inerisaavik etableret det virtuelle skole-/uddannelsesnet ATTAT.

Følg linket her for at down-loade folder, der fortæller om alle ATTATs mange fordele og muligheder eller klik videre til ATTATS hjemmeside her

 

 



 

 

Endelig er undervisningsmiddelforlaget Ilinniusiorfik også tilknyttet Inerisaavik. Forlaget udgiver undervisningsmaterialer, der er afstemt efter de vejledende læseplaner for den grønlandske folkeskole. Undervisningsmaterialerne fra Ilinniusiorfik stilles gratis til rådighed for skolevæsenet.

Følg linket her for at komme til Ilinniusiorfiks hjemmeside

 

 


 

Inerisaavik - Institut for Uddannelsesvidenskab - er pr. 01. januar 2008 blevet et institut på Ilisimatusarfik. Dette medfører, at instituttet nu organisatorisk hører under Ilisimatusarfik.

Følg linket her for at læse mere om disse forhold

 

 



 

 

For at læse mere om Inerisaaviks mange forhold og aktiviteter i øvrigt, er du velkommen til at klikke dig rundt her på vores hjemmeside.

 

 

God fornøjelse!

Jens Jakobsen

Institutleder

 

Nyheder
14-01-10 16:36
Årets sidste PI er nu klar!

PI 4 - 2009 - Læs her!

[mere...]

22-11-09 11:17
Klimadag på Naturinstituttet

Torsdag d. 19. november besøgte 60 skoleelever fra Nuuk Grønlands naturinstitut. Læs mere her.

[mere...]

20-11-09 13:55
Vinderne af klimakonkurrencen er fundet

 

Klimakonkurrencen er slut. Vinderne er fundet. Du kan læse og se vinderbidragene her.

Inerisaavik...

[mere...]

10-11-09 09:13
Læseraketten er nu åben for tilmelding til 2010

Så er der igen åbnet for tilmeldinger til Læseraketten, og 30.000 elever er allerede tilmeldt. Sidst...

[mere...]

07-10-09 09:47
Nyt og spændende PI er udkommet og kan downloades her!

I dette nummer kan du læse om nogle af de ændringer, der er ved at blive gennemført i forbindelse me...

[mere...]

gå til arkivet ->
Inerisaavik, postboks 1610, 3900 Nuuk, tlf. 34 98 89, fax 32 54 33, email: inerisaavik@inerisaavik.gl
Copyright © 2001-2010, www.inerisaavik.gl