Inerisaavik logo Ilisimatusarfik
 
 

Praktiske forhold vedr. kurser og uddannelser

 

Institut for Læring tilbyder kurser og uddannelser til folkeskolens undervisere.

 

Fristen for indsendelse af ansøgningsskemaer er den 22. februar 2010, og forvaltningerne vil modtage endelig besked om tildeling af kurser og uddannelse inden den 15. april 2010.

Ansøgning

Undervisere i den grønlandske folkeskole kan søge kurser individuelt eller som hold. Til ansøgningen benyttes ansøgningsskema fra hjemmesiden www.inerisaavik.gl

 

Følgende procedure benyttes:

 

Det korrekt udfyldte skema gives til skolelederen.

 

Skolelederen videresender ansøgningen til Kommunens forvaltning.

 

Kommunens forvaltning sender kategoriseret oversigt med ansøgningerne pr. mail til kursusafdelingen ved Institut for Læring: oth(at)attat.gl

Forvaltningen sender efterfølgende de anbefalede ansøgninger pr. post.

 

Ikke anbefalede ansøgninger skal ikke videresendes. Ufuldstændigt og for sent afleverede ansøgninger kommer ikke i betragtning.

 

Al henvendelse omkring kurser foregår gennem skolelederen.

 

Kommunerne har som undervisernes arbejdsgivere kompetencen til at beslutte, hvem de sender på kursus eller videreuddannelse. Det er kommunerne, der bevilger underviserne kurset, og Institut for Læring optager underviseren på kurset, såfremt kurset oprettes, og der er plads.

 

Da det er skolen/kommunen, der får bevilget kursus til en ansat og ikke den enkelte underviser personligt, kan skolen/kommunen efterfølgende skifte et navn ud med et andet, hvis en lærer fx forlader skolen før kursets start. Hvis der sker nyansættelser, og skolen endnu ikke kender den nye lærers navn, kan skolen søge om et kursus til ”lærer x.”

 

Skolelederen bedes se på ansøgerens kompetence i sin bedømmelse ved godkendelse af en ansøgning og desuden også påse, at det praktiske omkring kurserne og hele den nødvendige pædagogiske forberedelse er blevet foretaget, inden ansøgningen videresendes til forvaltningen.

 

 

 

Billetreservation, rejseplanlægning og dagpenge

 

Institut for Læring står for rejseplanlægning, hotelreservation og billetreservation mellem tjenestestedet og kursusstedet. Instituttet benytter billetter der ikke kan refunderes, og disse kan ikke ændres. Ændringer eller andre personlige ønsker kan ikke ske. Instituttet udmelder rejseplaner for deltagere på internatkurser til forvaltningerne med kopi til skolerne. Ved aflysning af fly skal såvel instruktører som kursister selv meddele hotellet, at de ikke ankommer den dag.

 

Dagpenge udbetales af hjemkommunen og mellemregnes med Institut for Læring senest 14 dage efter udbetaling. Der udleveres ikke kostbilletter til kursister før og efter kurserne. Kursisterne sørger selv for forplejningen i disse perioder.

 

Kursisterne har mulighed for at få udbetalt dagpengeforskud ved henvendelse til forvaltningen i deres kommune.

 

Diplomer sendes til skolelederen efter endt kursus.

 

Henvendelse vedr. kurser sker til:

Kursuskoordinator Ole Thorleifsen             telefon 349880 mobil 482182 mail: oth@attat.gl

Kursussekretær Louise Jakobsen               telefon 349844

mail: lja@attat.gl

 

Dorte Korneliussen

Institutleder

 

 

 

Inerisaavik, postboks 1610, 3900 Nuuk, tlf. 34 98 89, fax 32 54 33, email: inerisaavik@inerisaavik.gl
Copyright © 2001-2010, www.inerisaavik.gl