Inerisaavik logo Ilisimatusarfik
 

Reportage fra Midtvejsevalueringsseminar i Ilulissat

 - af Peter Frederik Rosing

 

12. november 2010:

Atuarfitsialak skal nok lykkes

- Jeg er ikke i tvivl om, at Atuarfitsialak, Den gode Skole, skal lykkes, og da man forventer at systemet er implementeret over to generationer, håber jeg at opleve det selv, siger Maliina Larsen, som er lærer på Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut.

Maliina er en af de over 100 deltagere ved seminaret i Ilulissat i sidste uge i forbindelse med midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002. Hun har arbejdet i folkeskolen i 20 år, og 7. klasserne, som hun har været klasselærer for siden de var i anden klasse, vil til sin tid være en af de første, der gennemfører Atuarfitsialak fra start til slut. Maliina betragter dette som meget vigtigt, idet undervisningen i Atuarfitsialak foregår med børnenes kundskaber og aktuelle standpunkt som udgangspunkt.

Maliina oplever Atuarfitsialak som et bedre system end før forordningen, og hun ser ofte, at mindre børn har tilegnet sig kundskaber hurtige end de lidt ældre børn.

 

Videreuddannelse sideløbende med undervisning

Maliina udnytter folkeskoleforordningens muligheder for videreuddannelse, og er nu i gang med masteruddannelsen på tredje år. Som afdelingsleder for yngstetrinnet påbegyndte hun sin diplomuddannelse i 2005, men har måttet kvitte lederrollen på grund af for stort arbejdspres. Da hun havde gennemført diplomuddannelsen i 2008, fortsatte hun i masteruddannelsen. I øjeblikket har hun minimumstimer i undervisningen, og i uddannelsen er der tre årlige undervisninger på internat af en uges varighed, hvor de nyder godt af gode lærerkræfter fra bl.a. udlandet. Hun påpeger, at ens egne erfaringer fra undervisningen i folkeskolen er meget værdifulde i masteruddannelsen, og hun mener, at hun med en sådan overbygning kan blive bedre til at implementere Atuarfitsialak. - Jeg føler, at jeg må tage en videreuddannelse for at kunne blive en bedre lærer i henhold til forordningen, siger Maliina Larsen.

Maliina er dog ikke stillet tilfreds med at tage mastergraden. Hun håber, at hun kan fortsætte til kandidat, da hun mener at hun bedre kan medvirke til implementeringen af Atuarfitsialak, når hun kan tage disse tre sammenhængende efteruddannelser.

 

 

12. november 2010

Store forskelle i skolebestyrelsernes arbejde

Selvom det fremgår af folkeskoleforordningen, at skolens ledelse i det daglige skal arbejde tæt sammen med skolebestyrelsen, afhænger det meget af den enkelte skoleledelse.

Det siger Nunnuma Olsen, som kommer fra Vestkysten, og som har arbejdet i skolebestyrelsen i Tasiilaq de sidste 5-6 år.

Nunnuma har oplevet, at de hyppige skift i skolernes ledelse har medført, at nogle af lederne måske ikke overraskende nedprioriterer samarbejdet med skolebestyrelsen. Det betyder, at der er stor variation i arbejdsmåden hos bestyrelserne de enkelte steder.

Nunnuma har selv haft det privilegium ved sin indgang til bestyrelsesarbejdet, at hendes forgænger på posten, som har deltaget i Inerisaaviks kursus vedrørende arbejdet i skolebestyrelsen, har indført hende godt i arbejdet. Men hun betegner det som hårdt arbejdet, at skulle udføre opgaven i henhold til forordningen.

Nunnuma Olsen er deltager i midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen, som sluttede lørdag i Ilulissat. Ved at forhøre sig hos sine kolleger på evalueringssemninaret har hun konstateret, at arbejdet i de enkelte skolebestyrelser varierer meget. Meget afhænger af, hvor højt en skoleledelse prioriterer samarbejdet med skolebestyrelsen, og selvfølgelig også af, hvor engageret medlemmerne er.

Det fremgik af midtvejsevaluering af folkeskoleforordningen, som sluttede i Ilulissat lørdag, at skolerne har svært ved at arbejde sammen med elevernes forældre, da ikke alle forældre følger børnenes skolegang. Nunnuma fortæller, at de i Tasiilaq er begyndt at aktivere forældrene til en klasse ad gangen. På den måde er afstanden mellem skolebestyrelsen og de enkelte forældre, som har været for stor, begyndt at blive mindre.

I øvrigt beklager Nunnuma Olsen det forhold, at Piareersarfik ikke kan tage alle ansøgere, idet søgningen i f. eks. Tasiilaq er op til 3 gange større, end hvad Piareersarfik er i stand til at optage. 

 

 

11. november 2010:

Skolen i Qassiarsuk er mønsterbryder

Selvom det ved midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen, som i disse dage

foregår i Ilulissat, ofte fremgår, at mange unge, der forlader folkeskolen ikke får en videreuddannelse, så er der en solstrålehistorie fra Qassiarsuk i Sydgrønland. Den lokale skoleleder i bygden, Pia Rolsted Andersen, fortæller, at næsten halvdelen af årgangene i de seneste 30 år har fået en videregående boglig uddannelse, og kun et par stykker har forladt den boglige uddannelse, men er fortsat i en anden uddannelse. Nogle går i forældrenes fodspor og går ind i fåreholdererhvervet, og andre får en eller anden faglig uddannelse, og kun et fåtal får ingen uddannelse, men finder et ufaglært arbejde.

 

Pia R. Andersen peger på flere årsager til, at flertallet af folkeskoleeleverne i Qassiarsuk får et heldigt uddannelsesforløb; hun mener, at de afgørende årsager er en god skole, stabile, lokale lærere med en læreruddannelse, samt et godt samarbejde mellem forældre og lærere.

 

De forelagte generelle tal ved midtvejsevalueringen viser, at kun en ganske lille procentdel af elevårgangene får topkarakterer, og at de fleste får mindre gode karakterer, ligesom en del ikke består. Men Pia R. Andersen påviser, at forholdene på fåreholderbygden Qassiarsuk er betydeligt bedre.

I dag er der kun 14 elever på skolen i bygden, fordelt på 2 klasser. Pia R. Andersen siger, at det derfor ikke er nemt at leve op til alle de krav, som Den gode Skole stiller for skolerne.

 

11. november 2010 

Mange unge i Qaasuitsup kommunia stopper efter folkeskolen

Verdens største kommune er ikke blandt de bedste, når man ser på læringsniveauet inden for sprogundervisning blandt eleverne i Den Gode Skole. Vi følger derfor midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen med stor interesse, siger chefen for kultur og undervisning i Qaasuitsup kommunia, Hans Eriksen.

 

Undervisningschefen peger bl.a. på, at der er mange timelærere i storkommunen med mange bygder, og det hæmmer bestræbelserne for at nå de mål, der er sat, især fordi behovet for kurser ikke er dækket.

En væsentlig hindring for at skaffe flere uddannede lærere er, at der er usikkerhed omkring levevilkårene, hvis man vil arbejde i en bygd, herunder boligforhold. Man må derfor se på disse forhold under ét i bestræbelserne for at løse lærermanglen, siger Hans Eriksen.

 

Selvom succesgraden er uensartet her ved overgangsperioden til Den Gode Skole, mener Hans Eriksen, at der er almindelig tilfredshed med den, storkommunen set under ét, og at man håber at den vil lykkes i de kommende år.

 

Hans Eriksen mener, at der under midtvejsevalueringen blev fremført forslag til ændringer og tilpasninger, som vil forbedre Den Gode Skole. Han siger at det er ønskeligt at få klarlagt, hvor alle de unge i den bygderige Qaasuitsup kommunia forsvinder efter folkeskolen, selvom man er klar over, at nogle af drengene går ind i fiskeriet.

 

Folkeskolen kan ikke alene løse problemet, og det er nødvendigt at sundhedsvæsenet og socialvæsenet samt Piareersarfik er med, for at man kan løfte opgaven, mener chefen for kultur og undervisning i Qaasuitsup kommunia, Hans Eriksen, og han peger på, at en del af det nødvendige talmateriale endnu mangler.

 

 

 

10. november 2010:

Guideskole i Illoqqortoormiut

Heller ikke i Illoqqortoormiut er det alle unge med manglende skolekundskaber, der kan få plads i Piareersarfik, som det også er tilfældet i Vestkysten. Dog gælder det procentvis flere i Illoqqortoormiut, fortæller lederen af den lokale Piareersarfik, Lone Jørgensen Frank. Hun optager dog unge uanset alder. Når sådanne unge helt mangler de boglige kundskaber, får de SU-penge, og sendes på praktik i op til fire virksomheder og bliver således forberedt til at kunne klare sig selv.

 

De vil starte en guide-skole

Der er 16 pladser i Piareersarfik i Illoqqortoormiut, og Lone har i samarbejde med sin ene medarbejder arbejdet for at få startet en guide-skole til nytår. Unge, der således kan blive optaget på dette kursus, mangler fuldstændigt boglige færdigheder, da de havde brugt naturen som deres "tumleplads" og savner tilskyndelse fra deres hjem til at passe undervisningen i folkeskolen. Til gengæld har de stor erfaring i at færdes ude i naturen. Det er Lone's opfattelse, at unge i Illoqqortoormiut er 30 år bagefter deres jævnaldrende på Vestkysten, hvad de boglige kundskaber angår.

Da Lone Jørgensen Frank og hendes medarbejder lavede et koncept på guide-skolen, er dette blevet velmodtaget af både Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq, og den kan således starte til nytår.

 

De har allerede lærerkræfter

Da der har været holdt kurser i Illoqqortoormiut i bl.a. førstehjælp, findes der allerede turistguider og guider til trofæjagt, og disse kan være instruktører i guide-skolen, fortæller Lone.

Man er i gang med at bygge et kollegium i byen, og man regner således også med at kunne optage elever fra Vestkysten, og der er allerede interesserede herfra.

Som led i oplæringen af turistguider, vil der blive undervist i fremmesprog, ligesom man vil sende eleverne på orienteringsrejse til Island.

 


Billede indsat ovenover: Journalist Peter Frederik Rosing.
Foto: Kirsten Olsen.

Inerisaavik, postboks 1610, 3900 Nuuk, tlf. 38 57 70, fax 32 54 33, email: inerisaavik@inerisaavik.gl
Copyright © 2001-2017, www.inerisaavik.gl