Inerisaavik logo Ilisimatusarfik
 
 
Kalaallisut

http://natur.gl/index.php?id=752&contUid=0

Undervisningsforløb til de tre trin endelig ude!


Så ligger flere undervisningsforløb inspireret af Darwinåret endelig klar til download - lige til at printe ud og gå i gang med.

 

Kik over på undervisningsmaterialesiden hos Naturfagskonsulenten samt i lærer-til-lærer-mapperne on-line og i jeres mapper på pædagogisk værksted.

Og så ligger de naturligvis også på ATTAT-konferencen hos Naturfag og Takuuk.

Klimakonkurrence i folkeskolen fra 1. - 10. kl.


I anledningen af verdens lederes klimatopmøde i København i december - COP 15,  indbydes skoleeleverne til at deltage i efterårets klimakonkurrence "Klimaændringer - hvad er det?".

 

Eleverne skal komme med historier om klimaet eller komme med forslag til, hvordan vi mennesker sammen kan løse jordens klimaproblemer.

 

Konkurrencen er et samarbejde mellem Inerisaavik og Sermitsiaq, og 1. præmien er udover gavekort til Pikkori Sport også at få sit forslag i avisen i uge 47. Bidrag kan både fremsendes i form af tegninger, fotocollager, historier, film eller lign.

 

Bidrag skal være Inerisaavik i hænde senest den 2. november 2009.

 

Download postere , konkurrenceregler samt undervisningsmaterialer her

10. klasse på besøg på Naturinstituttet i anledning af Polarår


 

 

Inerisaavik, ASK og Naturinstituttet fejrer Polar Oceans Week

af

Fagkonsulent for naturfag

Lars Poort

 

 

Torsdag d. 26. marts drog 10.h fra ASK i Nuuk ud til Naturinstituttet for at få nærmere indblik i marine økosystemer, klimaeffekter og Naturinstituttets daglige arbejde. Eleverne blev af forsker Thomas Juul Pedersen præsenteret for forskningsresultater, forskningsmetoder og nogle af de redskaber forskerne benytter i deres undersøgelser af blandt andet Godthåbfjordens mikrobiologiske verden.

Arrangementet var en af de afsluttende begivenheder i forbindelse med det Internationale Polarår: "Polar Oceans Week" - en uge, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner verden over er blevet opfordret til, og har gennemført aktiviteter med et fokus på havene i polaregnene.

Inerisaavik, postboks 1610, 3900 Nuuk, tlf. 38 57 70, fax 32 54 33, email: inerisaavik@inerisaavik.gl
Copyright © 2001-2017, www.inerisaavik.gl