Inerisaavik logo Ilisimatusarfik
 

Atuarta´ - Lad os læse! - nyt initiativ til en læsekampagne for mere læsning her i landet
29.08.2012 09:41





Udspillet kommer fra Lisbeth Valgreen og Nuka Godtfredsen, som er henholdsvis cand.mag i eskimologi og tegner, grafiker og kunstner.

 

Parret arbejder bl.a. med bogudgivelser og kan ses på Nordatlantens Brygge med en udstilling om tegneseriers tilblivelse. Udstillingen  QANGA - Tegnet fortid, viser kunstneren Nuka K. Godtfredsens originale akvareller malet til de første bind af den grønlandske tegneserie Oqaluttuaq (Fortællinger), der omhandler Grønlands forhistorie.

 

Endvidere kan man finde Nukas tegninger i Bibliotekshuset på Amager samt på Mørkhøj Bibliotek i november 2012.

 

Lisbeth citat;

Nuka og jeg har længe forsøgt at sætte fokus på læsning i Grønland med vores bøger og projekter. Vi vil nu sætte gang i kampagnen "Atuarta! Lad os læse!" Del linket, spred budskabet og hjælp os med at give alle børn mulighed for at udvikle fantasi, sprog og kreativitet ;o) 

 

Linket Lisbeth henviser til er følgende fra deres kampagne, som kan ses på You Tube: http://www.youtube.com/watch?v=gV_8dnoPUU0&feature=player_embedded

 

Her finder man bl.a. også klip fra historierne om lille Andala.

 

Næste bind i tegneserien om Grønlands forhistorie, Hermelinen, udkom den 16. august og kan købes inden længe i de fleste boghandler.







< Tilbage til nyhedslisten
Inerisaavik, postboks 1610, 3900 Nuuk, tlf. 38 57 70, fax 32 54 33, email: inerisaavik@inerisaavik.gl
Copyright © 2001-2017, www.inerisaavik.gl